Jeg har brugt denne skægsmør i to uger, så her er min mening om den indtil nu.
* Drøj i brug - hvor der er pisket luft i andre skægsmør jeg har brugt tidligere, hvilket ser pænt ud, men ikke efterlader meget produkt i bøtten, er der mere skægsmør i bøtten i Golden Beards.
* Skægsmørret sidder i skægget hele dagen, og hvis skægget begynder at føles lidt tørt, er en kæmning med en skægkam nok til at fordele smøret ud igen. Jeg synes at skægolie plejer at fordufte ret hurtigt i mit fuldskæg, så dette er en stor forbedring.
* Skægsmørret efterlader mit skæg blødt, men ikke fedtet.
* Jeg var ikke forberedt på hvor fyldigt mit skæg bliver når jeg bruger det.
* Jeg er glad for, at der er brugt så få ingredienser - det gør det lettere at vurdere hvad der virker for ens hud og skæg.
* Duften er god - der er ikke tilsat parfume i form af æteriske olier, så det er kun ingrediensernes naturlige duft. Duften er meget mild, så man skal tæt på, hvis man vil dufte den. Jeg var bekymret, om det ville lugte af kokosolie, for den lugt kan jeg ikke lide, men det gør den ikke.
* Det bliver interessant at se hvordan det opfører sig når vejret bliver varmere til sommer. Ved normal stuetemperatur er det i hvert fald rigtig fint.